søndag den 19. juni 2011

Knus, kram og Boble-brunch


Hende her trængte til knus, kram og mor.
Jeg trængte til knus, kram og Julie.


Pakket ind i uldne tæpper
nød vi Boble-brunch og hinandens selskab.
Julie tager i morgen hul på den sidste uge af et fantastisk efterskoleophold.
Mors lille hippie kommer hjem i hulen.
Det er overvældende og vemodigt at skulle tage afsked med alle de mennesker hun har knyttet livslange venskaber med.


Så kan man godt lige trænge til at sidde tæt med moar.
Med udsigt til fregatten Jylland
og solskin lige om hjørnet.


Efter knus, kram og en bakke med søde jordbær
fortsatte vi ud i hver vores søndag.
Glade og lidt lettere om hjertet.

2 kommentarer:

  1. Det er godt at have en mor, når der er noget, der er svært. Og det MÅ være svært at sige farvel.

    SvarSlet
  2. Fredag bliver en tårevædet dag Eva.
    Julie er så heldig at mange af hendes efterskolevenner er fra Århus, så de får meget nemt ved at bevare kontakten.
    Men selvom de ikke skilles for altid, er det svært at skulle sige farvel til fællesskabet og det intense samliv på en efterskole.

    SvarSlet