mandag den 23. juli 2012

Mandagsmagelighed






Der er blevet ligget rigtig meget liggestol i dag.
Jeg eeeelsker når det blæser varmt.
Når man kan ligge i solen og læse uden at gå helt i opløsning.
Er ikke ret god til at ligge stille i solen,
men når der smyger sig en lun halv pelikan omkring mig er jeg tilpas.

Pelikanen bar lavendlernes duftbrus hen under min næse
Et nærkig på lavendelbedet afslørede at der var skvaldrende kål som var lige lovlig frembusende. 
Jeg synes skvalderkål dufter vidunderligt.
Duftblandingen af lavendel og nyophalede skvalderkål er dobbeltskøn.
På en solfyldt plet i gården står en anden dejlig duft.
Lakridstagetes med fine små gule blomster og slikduft. 

Midt på dagen blev Smukkehunden proppet i bilen og fragtet en tur til stranden.
Hun må endnu ikke gå så langt, at hun kan nå derned af egen kraft,
men så er det jo godt at vi kan sætte hjul på, 
og komme ned og snuse havluft og dyppe tæerne i vandkanten.
I morgen bliver hun nedkølet i Waterwalkeren.
1 uges fri fra genoptræningen er slut 
og der skal atter traves  igennem på vandløbebåndet.

Lige nu rånydes den lune sommeraften
Vinden har lagt sig.
Der er blus i lanternerne,
kaffe i kruset
og snorkende hund ved fødderne.
Myggene danser, men er endnu ikke blevet blodtørstige.
Mørket har samlet sig så meget, at bogen vist skal skiftes ud med lidt strik,
der kan jeg bedre føle mig frem.
Her er alt for dejligt til at sengen kan lokke foreløbig.



3 kommentarer:

  1. Jeg gik netop i haven og tænkte at det jo blæste en hel pelikan...men en varm pelikan...det er skønt med sommer!

    SvarSlet
  2. Hvor har vi da fortjent lidt varmlufts-forkælelse:)

    SvarSlet
  3. Uhmmm, jeg satser på, at tirsdag bliver ligeså venlig og varm. :-D

    SvarSlet